Line

Hjertet i

CarryOn Career

CarryOn Career
er en mission

Be you - be awesome

Jeg hjælper dig IKKE med at FÅ et job…

Jeg giver dig ikke ”5 hurtige til at komme til samtale”, ej heller ”Guiden til at blive den jobsøger de gerne vil have”.

Det er der masser af skønne mennesker derude, som kan hjælpe dig med – men ikke jeg.

For ser du… Jeg hjælper dig slet ikke med at få et job.

Jeg hjælper dig med det du allerede har – mellem ørerne.

Dit selvværd, din viden og skills, din opfattelse af din egen succes, dit energi-niveau & dine overbevisninger om, hvad andre mener om dig – og hvad du mener om dig selv.

⚡ Når du får min hjælp, sætter vi os ikke og skriver en ansøgning fra ende til anden – men der kommer ofte virkelig gode ansøgninger ud af fingrene på dig, i din proces.

⚡ Når du får min hjælp, får du ikke en facitliste med alle svarene – du får alle de rette spørgsmål, så du (endelig!) kan komme frem til rette svar selv.

⚡ Når du får min hjælp, skal du ikke vente i ”spænding” på, om et kursus bliver til noget eller ej, og i sidste minut aflyses – for du er i gang med det samme, og det hele kører online.

Som jobsøgende har du fået masser af gode råd. Men hvornår har nogen sidst spurgt dig om, hvordan du egentlig vil have det, når du kommer HJEM fra arbejde? Og hvad DU egentlig i det hele taget har lyst til?

Antagelsen er tit og ofte den, at er man jobsøgende, så er det ”selvføøøølgelig” Guds gave til vedkommende, hvis der dumper et hvilket som helst job ned i turbanen, og at det må være det ypperste mål.

Det er bare langt fra sandheden, ganske enkelt fordi et dårligt arbejde, som er totalt mismatch, ikke er holdbart, og derfor vil kaste dig ud i jobsøgningshelvede. Igen.

Tør du tænke på, hvad du kan opnå, hvis du rent faktisk var den bedste version af dig selv? Den version, som TØR at være sig selv, og hvor en afvisning selvfølgelig gør ondt, men hvor du ved med dig selv: Du var dig, og hvis de ikke kan lide dig… Well. You get the point.

Side-effekt af min hjælp er blandt andet:

  • Øget daglig energiniveau
  • Gladere og med mere overskud til daglige gøremål
  • Overskud til kærlighed igen
  • Ansøgningsproces med fokus på det vigtigste: Alt det du KAN
  • Skarpere skrevne ansøgninger og CV, grundet dybere forståelse af dig selv og dine behov
  • Mindre udsving i humør (fra Mount Everest til Himmelbjerget…)
  • Mindsket ensomhedsfølelse (for JA, man kan være hamrende ensom i jobsøgningsland!)
  • Kreative udfoldelser på forskellig vis – især efter LIVE sessioner i gruppen.

Det er slet ikke sikkert det er mig, der er den rigtige for dig. Det kan være en helt anden Kursus-Mama eller Papa, det kan være der er brug for en helt anden SLAGS hjælp.

Men har du siddet og nikket genkendende, og fortsat med at læse. Så gør dig selv en tjeneste, og spørg mig om det, du er i tvivl om. (Med mindre det handler om hvor vidt din partner synes det er verdens bedste idé, det kan jeg desværre ikke spå om 😅)

Ikke i tvivl om noget?

Fantastisk. Du tilmelder dig lige her:

Feedback & Udtalelser

“Line er som karrierementor fantastisk til at få givet gode skub og gode råd – 

Du skal selv gå vejen, men man har en fast forankret følgesvend i Line! Hun går vejen sammen med dig!”

Anders Christian Sivebæk

Foredragsholder, Forand

“Jeg har haft Line som mentor, karrierementor – det har givet mig så meget, at finde et menneske, der ser og forstår mig så godt.”

Pernille Glad

GLADGLAD
Podcast, grafik & markedsføring

“Hun ser kompetencer og muligheder i mennesker, når de ikke selv kan.
Line tager den antropologiske skovl frem og så graver hun ellers indtil du selv formår at sætte ord på det du kan.”

Sandie Taulo Essemann

Process queen & effektivitetsminister

Hvem er jeg?

Vejen var lang og sej, men her er jeg!

Jeg hedder Line Johansen, og er barn af 1990 (læs: Skråler stadig med på Backstreet Boys, Spice Girls og Bomfunk MC’s “Rock the microphone [Rocka-mocka-får]).

Egentlig er jeg Storkøbenhavner med rødder i Skovlunde/Ballerup-egnen, men er flyttet meget gennem mit liv. Så jeg er (selvfølgelig?) havnet i Struer, Midtvestjylland!

Her bor jeg med min mand og datter, og nyder at være tæt på vand og land.

Jeg har en indre havekone, som kæmper en indædt kamp for at slippe helt fri – 3. generation 🤷‍♀️

Af uddannelse har jeg 1: Salgsassistent med speciale i kapitalkædedrift. Det er bare en fancy måde at sige “jeg er uddannet i JYSK” på.

Alle dage har jeg haft med mennesker at gøre, hvorfor jeg også har været igang med, kraftigt overvejet eller søgt ind på, følgende uddannelser:

  • Folkeskolelærer (Urgh, børns forældre!)
  • Kok/tjener (Holy-fuck-a-rony det er stressende!)
  • Fysioterapeut (Eeeh..?)
  • Journalist (Læser ikke nok aviser, så det kan jeg ikke blive.)
  • Forhistorisk arkæologi (Århus, kvote 2? Arj helt ææærligt.)
  • Sælger (nope, ikke det samme som salgsassistent!)

Og ja, du fornemmer et forvirret ungdomssind på den rejse, og det er helt okay 💪

Jobs har jeg haft mange og skiftende af – alt fra kø-styrer i Copenhagen Airport til avisbud (det var et kort ægteskab).

Så tro mig når jeg siger: Jeg har prøvet lidt af hvert!

Men alt det her… Det er ikke = Line. Det er en DEL af mig.
Og det er en historie jeg gladeligt fortæller igen og igen, for der ER en vej, OGSÅ selvom du synes det er svært, ikke har en branchespecifik uddannelse, eller lignende.

Din Kursus-Mama

Alle kan kalde sig mentor, coach og den slags.
Men jeg er mere end det… Jeg er et varmt hjerte bag dig, som står klar med omsorgsfuld hjælp.

Når jeg siger, at jeg er din Kursus-Mama, så er det fordi det beskriver det ansvar jeg tager på mig, på rejsen ud i at hjælpe dig.

Du bliver guidet, løftet og hjulpet (og kræset om) som var jeg en sand Mamacita, men jeg gør det ikke FOR dig. Det har aldrig nogensinde virket i det lange løb, og kommer heller ikke til det i dag.

Jeg sætter en kæmpe ære i at gå vejen med dig, så du aldrig står helt Palle, og tænker: “Hvor skal jeg nu gå hen!?”

Og så er der den lavpraktiske: Jeg giver en sk*d for din titel!
Har jeg KÆMPE respekt, for ALT det du kan?

JA!

Bunder det i din titel?

Nej!

Vi er hele mennesker, og vores talenter favner langt bredere end vores uddannelse.

Og det er dét jeg hjælper dig til at se.

Jeg hjælper dig med at VÆRE i din jobsøgning, og forstå hvad det egentlig er du kan, og hvad vej du skal – så du kan gå ud i verden og vise hvor AWESOME du er, så du kan opnå det arbejdsliv, der er det helt rigtige for dig.

Målet for mit kursus er, at du altid har en værktøjskasse at hoppe i, når frygten melder sig, eller du har glemt hvad det nu lige var du kunne.

Hvor lang tid det tager at tiltrække det rigtige job, kommer an på den enkelte, og hurtigt er ikke lig med bedre! Hurtigt er bare lig med… Hurtigt 🤷‍♀️

Én ting er sikkert: Hvis ikke du gør noget, så vil intet ændre sig til det bedre, på magisk vis.

Men bare dét at du er her, lige nu, viser, at du er på rette vej.

Brug for hjælp?

Eller har du fået et spørgsmål på hjerte, som du bare MÅ ud med, så skal du være så velkommen.

Be you.
Be awesome!

Der benyttes cookies til en række nødvendige funktionaliteter og frivillig nyhedsbrev-tilmelding. Hvis du fortsætter med at anvende hjemmesiden samtykker du til disse cookies.