Lad gå videre...

“Lad gå videre” sagde hun, med et varmt glimt i øjet.
❤

Kvinderne i min familie, har en helt fantastisk tradition, ja en arv, kan man sige.

Hvor det helt præcist startede ved jeg ikke. Men jeg ved, at min oldemor ihvertfald også gjorde det. Ja, det dér, du ved nok…

“Lad gå videre”.

Der er ikke tale om, hvem der skal arve de smukke krystalglas i alle regnbuens farver.

Der er tale om noget så enkelt, som en håndsrækning.
Hjælp, i svære tider.
At dele det, man HAR.
Og dele det, mens det giver mening, og ikke først når vi er døde og borte.

At hjælpe andre med det vi kan, og være der til at opleve, hvor stor glæde det giver… Uden forbehold. Uden forventning om at få igen.

Det eneste, der forventes, er: At du lader det gå videre.

Tag denne gerning, og lad den gå videre… Til dine børn. Til din nabo. Din næste. Lad den gode gerning sprede sig, som ringe i vandet.

For mig er det så helt og aldeles almindeligt, det er noget jeg ikke tænker over til dagligt, men den sidste tid, har jeg virkelig tænkt over det. Meget.

Tænk sig, at min oldemor har gjort noget for min mormor, som har ladet gå videre til min mor, min mor videre til mig og min søster. Og nu giver jeg videre, af hele mit hjerte, til dig.

Tag det til dig.
Og lad det så gå videre.

Der benyttes cookies til en række nødvendige funktionaliteter og frivillig nyhedsbrev-tilmelding. Hvis du fortsætter med at anvende hjemmesiden samtykker du til disse cookies.